Globalt Samfund

Engelsk A - Samfundsfag A

Vil du være verdensborger? Globalt Samfund kombinerer samfundsfag med engelsk sprog og kultur.

Vil du forstå verden bedre og blive skarp på både politik og kultur?

På Globalt Samfund undersøger vi, hvordan samfund fungerer i Danmark og internationalt, og vi dykker ned i de politiske, kulturelle og økonomiske udfordringer, der præger vores tid. Samtidig arbejder vi med engelsk sprog, litteratur og kultur, så du bliver i stand til at analysere og kommunikere på tværs af landegrænser.

Studieretningen kombinerer samfundsvidenskabelige metoder med sproglig og kulturel forståelse. Matematik på B-niveau giver dig samtidig adgang til en bred vifte af videregående uddannelser, hvor både samfund, sprog og tal spiller en rolle.

Undervejs tager vi på mindre ekskursioner og på en studierejse til f.eks. Dublin, London eller Edinburgh, hvor vi kan opleve kultur, samfund og politik i praksis.

Denne studieretning giver dig gode muligheder for videre studier, hvad enten du drømmer om at blive journalist, psykolog, folkeskolelærer, sygeplejerske, kommunikationsmedarbejder, cand.merc., lærer eller noget helt andet, hvor sprog og samfundsindsigt er i centrum.

Bliv elev på holstebro gymnasium & HF

At træffe beslutning om ungdomsuddannelse er et svært men vigtigt valg. Det er et valg for 2 eller 3 år, der rækker langt ud i fremtiden. Vi hjælper dig gerne med afklaring af spørgsmål, og du er altid velkommen til at ringe til os eller komme forbi til en samtale. Med en stx- eller en HF-uddannelse er du sikret et bredt og godt grundlag for din videre vej i livet. Hvis du allerede har besluttet dig for at blive elev på skolen, kan du her finde informationer om alt det praktiske om optagelse på STX eller HF. På optagelse.dk skal du bruge Uni-login eller Nem ID. Hvis du har brug for hjælp i optagelsesprocessen er du altid velkommen til at kontakte os. Herunder kan du læse mere om optagelsesproceduren og de to uddannelser, du kan vælge på Holstebro Gymnasium og HF.

Se også

Optagelse.dk – her søger du om optagelse til stx

www.optagelse.dk

Læs om stx på Uddannelsesguiden her:

www.ug.dk

Fremtidsmuligheder

Har du ikke besluttet dig for, hvad du skal være endnu? Bare rolig. Med en stx eller en HF baner du vejen for din fremtid. Du lukker ingen døre. Det 3-årige stx kvalificerer bredt til stort set alle videregående uddannelser, både korte, mellemlange og lange, mens det 2-årige HF også giver adgang til en lang række videregående uddannelser. Dog har de fag og niveauer, du vælger, indflydelse på, hvilke uddannelser du direkte kan optages på. Hvis du ikke har haft de fag på stx/HF, som kræves på den uddannelse, du gerne vil optages på, har du mulighed for at kvalificere dig via gymnasial supplering. Prøv også Adgangskortet, hvor du kan afprøve hvad din valgte studieretning giver adgang til.

Studieretningsfag
Engelsk A A A A
Samfundsfag A A A A
Obligatoriske fag
Dansk A A A A
Historie A A A
Matematik B B B
Idræt C C C C
Oldtidskunstskab C
Religion C
2. fremmedsprog (Tysk B, Fransk A eller Spansk A) A/B A/B A/B A
Kunstneriske fag (Vælg 1 af 4)
Billedkunst C C
Dramatik C C
Mediefag C C
Musik C C
Naturvidenskabelige fag
Biologi C
Fysik C
Valgfagsforløb
Naturvidenskab C eller latin C C
Valgfag C C
Valgfag ABC ABC
Valgfag ABC ABC
Valgfag
C-niveau: billedkunst, drama, erhvervsøkonomi, mediefag, musik, informatik, naturgeografi, filosofi, psykologi, kemi, design og arkitektur, musik- og lydproduktion
B-niveau: biologi, billedkunst, dramatik, fysik, idræt, kemi, mediefag, musik
A-niveau: tysk, matematik
Mulige valgfagskombinationer: Hvis du har tysk som 2. fremmedsprog: BCC, BBC, ABC - Hvis du har Spansk eller fransk som 2. fremmedsprog: BC
På denne studieretning skal man hæve et af sine naturvidenskabelige C-niveau fag til B-niveau. Hvis man vælger latin c., så behøver man ikke løfte et af de naturvidenskabelige c-niveau fag til B-niveau, men der skal i så fald afsluttes tre naturvidenskabelige c-niveau fag.
Studieforløb
Almen sprogforståelse C
Naturvidenskabeligt grundforløb C

Valgfag og sprog

Du skal vælge et C-niveau valgfag i 2g og et eller to valgfag i 3g på A eller B.

Bemærk, at der eventuelt vil være mulighed for at bruge sine valgfag til at hæve et fags niveau.

Vær desuden opmærksom på, at hvis du som 2. fremmedsprog vælger begyndersprog A (Spansk eller Fransk), så har man også faget 3g. Det begrænser valgfagsmulighederne i 3g med et valgfag.

 

Studieretningsvælger

Prøv vores studieretningsvælger, hvor du kan sammensætte dit helt eget forløb over tre år.

Prøv det her:
STUDIERETNINGSVÆLGER