Matematik A, Kemi A, Fysik B
Kemi-studieretningen er for dig der kan lide at undersøge stoffer og materialer fra din hverdag, f.eks. plast, medicin, fødevarer eller miljøfarlige stoffer.
På kemi-studieretningen får du kemi og matematik på A-niveau og fysik på B-niveau, som kan hæves til A-niveau.
Her vil du bl.a. få et indblik i, hvordan man i laboratoriet kan analysere og kvantificere kemiske forbindelser. Du vil prøve at lave simple synteser og kommer til at stifte bekendtskab med forskellige spektroskopiske metoder til stofidentifikation.
I matematik får du en omfattende teoretisk basisviden om matematiske begreber og metoder og du vil få lejlighed til at anvende matematikkens modeller i praksis i samspil med fysik og kemi. Du vil blive dygtig til logik, matematiske argumenter og beviser.
Studieretningen giver dig en solid naturvidenskabelig grunduddannelse og er et rigtigt godt fundament til en videregående uddannelse inden for naturvidenskab, medicin, farmakologi eller tekniske fag.
I studieretningen kan der arbejdes med at besvare spørgsmål som:
- Hvilke alternativer findes der til fossile brændsler?
- Hvordan kan man fremstille et lægemiddel?
- Hvordan kan man bestemme koffein-indholdet i en energidrik?
- Hvilke spiseolier er de sundeste og hvorfor?
- Hvordan virker en trevejskatalysator i en bil og hvorfor er den et lovkrav?
- Hvad er hormonforstyrrende stoffer og hvordan undgår vi dem?
Bliv elev på Holstebro Gymnasium og HF
At træffe beslutning om ungdomsuddannelse er et svært men vigtigt valg. Det er et valg for 2 eller 3 år, der rækker langt ud i fremtiden. Vi hjælper dig gerne med afklaring af spørgsmål, og du er altid velkommen til at ringe til os eller komme forbi til en samtale. Med en stx- eller en HF-uddannelse er du sikret et bredt og godt grundlag for din videre vej i livet. Hvis du allerede har besluttet dig for at blive elev på skolen, kan du her finde informationer om alt det praktiske om optagelse på STX eller HF. På optagelse.dk skal du bruge Uni-login eller Nem ID. Hvis du har brug for hjælp i optagelsesprocessen er du altid velkommen til at kontakte os. Herunder kan du læse mere om optagelsesproceduren og de to uddannelser, du kan vælge på Holstebro Gymnasium og HF.
Se også
Optagelse.dk – her søger du om optagelse til stx
Læs om stx på Uddannelsesguiden her:
Fremtidsmuligheder
Har du ikke besluttet dig for, hvad du skal være endnu? Bare rolig. Med en stx eller en HF baner du vejen for din fremtid. Du lukker ingen døre. Det 3-årige stx kvalificerer bredt til stort set alle videregående uddannelser, både korte, mellemlange og lange, mens det 2-årige HF også giver adgang til en lang række videregående uddannelser. Dog har de fag og niveauer, du vælger, indflydelse på, hvilke uddannelser du direkte kan optages på. Hvis du ikke har haft de fag på stx/HF, som kræves på den uddannelse, du gerne vil optages på, har du mulighed for at kvalificere dig via gymnasial supplering. Prøv også Adgangskortet, hvor du kan afprøve hvad din valgte studieretning giver adgang til.
Studieretningsfag |
Matematik | A | A | A | A |
Kemi | A | A | A | A |
Fysik | B | B |
Obligatoriske fag |
Biologi | C | |||
Dansk | A | A | A | A |
Engelsk | B | B | B | |
Historie | A | A | A | |
Idræt | C | C | C | C |
Oldtidskundskab | C | |||
Religion | C | |||
2. fremmedsprog (Tysk B, Fransk A eller Spansk A) | A/B | A/B | A/B | A |
Samfundsfag | C | C |
Kunstneriske fag (Vælg 1 af 4) |
Billedkunst | C | C | ||
Dramatik | C | C | ||
Mediefag | C | C | ||
Musik | C | C |
Valgfag |
C-niveau: billedkunst, dramatik, erhvervsøkonomi, informatik, mediefag, musik, naturgeografi, filosofi, latin, psykologi |
B-niveau: biologi, billedkunst, dramatik, idræt, mediefag, musik, samfundsfag |
A-niveau: engelsk, fysik, tysk |
Mulige fagkombinationer: Hvis du har tysk B som 2. fremmedsprog: CC, BC, AC Hvis du har Spansk eller Fransk A som 2. fremmedsprog: C |
Undervisningsforløb |
Almen sprogforståelse | C | |||
Naturvidenskabeligt grundforløb | C |
Valgfag
Bemærk, at der eventuelt vil være mulighed for at bruge sine valgfag til at hæve et fags niveau.