Matematikvejledning

I matematikvejledningen på Holstebro Gymnasium og HF arbejder vi med talforståelse, logik og problemløsning.
I begyndelsen af hvert skoleår screener vi alle nye elever i talforståelse og regneoperationer. Ud fra resultaterne tilrettelægger vi forskellige tilbud om holdundervisning eller enkeltvejledning for de elever, der har behov for at blive støttet eller løftet i en disciplin. Undervisningen kan være målrettet forståelse af tal og regneoperationer, eller der kan være tale om vejledning i problemløsning og brug af matematikprogrammer.
I matematikvejledningen samarbejder vi også med elever, der har særlige matematikvanskeligheder som talblindhed.
Matematikvejledningen forestås af Pia Hald Holm og Maj-Britt Boll Jensen.