K og S faggruppe
En eksamen – 3 fag!
Kultur og samfundsfag er en helt særlig fagpakke, der kun findes på hf. KS er ikke et fag i sig selv, men derimod et fagsamarbejde, der består af de tre selvstændige fag – historie B, religion C og samfundsfag C.
KS afvikles over 3 semestre med start efter 1.semester, og består først og fremmest af 4 fællesfaglige temaer, hvor alle tre fag er i spil. Eksempler på disse kunne være: ”Danmark i krig”, ”Globalisering”, ”Det Gode Samfund”, ”Tyrkiet” eller andre interessante temaer fra hverdagen. Som afslutning på hvert af de 4 temaer skal du lave en opgave/synopsis, hvor du bliver trænet i den eksamensform faget afsluttes med efter 2.hf
Mindst 14 dage før sidste skoledag afsluttes KS, og du trækker et eksamenssæt med forskellige ukendte bilag fra et af de 4 temaer i KS (det gøres normalt i grupper). Under vejledning fra KS-lærerne skal du/I derefter lave en eksamenssynopsis. Senere følger så eksamen med udgangspunkt i dit eksamenssæt og den udarbejdede synopsis. Til eksamen, der er individuel, skal du med udgangspunkt i din synopsis belyser egne opstillede problemstillinger, og inddrage din viden fra alle tre fag. Til eksamen vil der, udover dig, være to af dine lærere til stede som eksaminatorer og en udefrakommende censor. Derfor vil alle fag være repræsenteret til eksamen.