Vejledningen på Holstebro Gymnasium og HF
Holstebro Gymnasium og HF iværksætter hvert år en lang række forebyggende tiltag, som alle sigter på at sikre hver elev et godt og trygt studiemiljø. Vi arrangerer således en række introduktionsbegivenheder – faglige såvel som sociale – som indledning til forløbet. Vi udbyder en række sociale frivillige aktiviteter, hvor eleverne kan lære hinanden at kende (frivillig idræt, studiegrupper, scienceworkshop, kor mm.), vi udbyder lektiecaféer, hvor eleverne kan opnå hjælp og vejledning til arbejdet.
Til hver klasse er tilknyttet et lærerteam og en studievejleder, som løbende afholder samtaler med den enkelte elev.
Studievejlederene bistår med råd og vink til studiefremmende teknikker såvel som hjælp til at overkomme situationer, hvor eleven føler sine egne kompetencer utilstrækkelige.