Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler

Formål med reglerne

Reglerne er grundlaget for Holstebro Gymnasium og HF’s daglige arbejde og sikrer den enkeltes personlige udvikling, giver gode rammer for faglig fordybelse og er præget af en demokratisk ånd.

Det forventes, at elever og personale optræder som aktive og ansvarlige medspillere i skolens daglige liv.

Samarbejdet mellem elever og ansatte på skolen er og skal være karakteriseret ved en:

  • forståelse for forskellighed, der ses som givtig og bidrager til en positiv udvikling i det daglige arbejde
  • oplevelse af anstændighed, der viser vilje til at behandle alle ordentligt og vise tillid til andre i forventningen om at alle gør deres bedste
  • åbenhed, hvor alle i et fordomsfrit miljø kan give udtryk for egne holdninger og synspunkter med respekt for andres holdninger og synspunkter
  • vilje til at engagere sig og deltage i skolens arbejde i både undervisning og øvrige uddannelsesrelaterede arrangementer

 

Derfor har vi på Holstebro Gymnasium og HF nogle detaljerede studie- og ordensregler, som kan sammenfattes på følgende måde:

  • Vi forventer, at alle deltager aktivt i både undervisning og andre skolerelaterede aktiviteter
  • Elever arbejder selvstændigt og præsenterer ikke andres arbejde, som deres eget
  • Alle behandler hinanden og skolens fysiske rammer på en ordentlig og hensynsfuld måde
  • Vi taler pænt om hinanden og respekterer hinandens grænser
  • Vi respekterer skolens grænser for alkohol, rygning, snus og andre rusmidler

 

De samlede og gældende studie- og ordensregler kan findes her

Du kan se Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser her

Skolens antimobbestrategi kan findes her

Rusmiddelpolitik: Holstebro Gymnasium og HF har i 2017 sammen med de andre ungdomsuddannelser i Holstebro Kommune udformet en rusmiddelpolitik, som udstikker fælles retningslinjer for alle unge på ungdomsuddannelserne i Holstebro. Gymnasiets elever orienteres om retningslinjer ved studiestart. Læs rusmiddelpolitikken her.