10.01.2018

Udtagelse til DM i Science

Fysik- og matematiklærer Kristine Axelholm Grünberger og fysik- og kemilærer Anton Søgaard Poulsen har blandt vores 1.g-elever afholdt fire udtagelsesrunder til DM i Science og er nu i gang med at vurdere, hvilke tre Hogym-elever der skal repræsentere vores skole ved den landsdækkende kvalifikationsrunde i Randers den 23. januar.

Hvis vores elever er blandt de otte bedste hold, går de videre til DM-finalestævnet af to dages varighed i uge 9. Finalestævnet afholdes på Mærsk McKinney Møller Videnscenter i Sorø. De to bedste hold fra finalen vil repræsentere Danmark ved den internationale finale, som i år afholdes i Ljubljana, Slovenien i uge 18.