20.04.2018

Sproguge på Hogym

Uge 16 har stået i sprogundervisningens tegn på Holstebro Gymnasium og Hf. Sproglærerne har pyntet skolen op, lavet quizzer, bordtennisturneringer og playlister med tysk, fransk, spansk, engelsk og dansk musik, og kantinen har serveret landespecifikke retter. Onsdag afholdtes et fællesarrangement i vores auditorium, hvor de ti medvirkende klasser samledes til et oplæg ved Gitte Dybdal fra Studievalg Midt- og Vestjylland om uddannelses- og jobmuligheder inden for fremmedsprog. Desuden fortalte tidligere elev Morten Bruun Jensen, som er gået sprogvejen, om sine erfaringer, og der var videohilsener fra tre tidligere elever, som befinder sig i udlandet; den ene som sprogofficer i Kabul.

Hør P4’s indslag med Julie 3.b og Ida 1.b, der udtaler sig om deres interesse for spansk og fransk: https://www.dr.dk/radio/p4vest/p4vest-eftermiddag-radio/p4-eftermiddag-2018-04-18-15-03

Se 1.g’er Siw Saaugaard Lillelunds video her: https://www.facebook.com/HolstebroGymnasiumogHF/videos/1912175262135586/

Og læs i Dagbladet Holstebro om sprogugen: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/holstebro/Faerre-STX-elever-vaelger-sprog-Nu-opprioriterer-gymnasiet/artikel/363104