30.03.2017

Hf-force-linjen besøgte Jydske Dragonregiment

Hvad kræves der af en soldat i dag? Det fik 1.o sammen med idrætslærer Troels Clausen indsigt i, da klassen den 28. marts besøgte Jydske Dragonregiment i Holstebro. Besøget startede med, at eleverne fik undervisning i brug af kort og kompas. Kundskaberne blev efterfølgende testet i Vestre Plantage på et særligt tilrettelagt orienteringsløb. Eleverne klarede ifølge deres lærer løbet supergodt!