09.02.2017

Flygtninge-dialog-møde

DSC_0132

Fredag den 3. februar havde 1.j, 2.e og 3.k sammen med deres samfundsfagslærere Selma Vidimlic Schrøder, Louise Boo Jespersen og Jane Birgitte Nielsen besøg af cirka 50 elever og to lærere fra Sprogcentret Holstebro. Eleverne var flygtninge fra Syrien, Congo, Eritrea, Somalia og Ukraine i alderen 17-30 år. De har gået på Sprogcentret i 1-3 år, og flere af dem går også på VUC.
Arrangementet startede med, at gæsterne lavede en udstilling i festsalen med personlige ting, de havde haft med til Danmark. Efterfølgende fik vores elever og sprogskoleeleverne mulighed for at snakke sammen i mindre grupper. Besøget blev rundet af med fællesspisning og derefter musik fra 3.k.
Formålet med besøget var at skabe en tværkulturel hyggedag, hvor gæsterne kunne få et indblik i den danske ungdomskultur, og vores elever fik mulighed for at lære de nye borgere lidt bedre at kende. Det lykkedes på bedste vis at få de unge til at åbne sig for hinanden, og stemningen var præget af glade unge, der udnyttede chancen for at møde hinanden.