I år er meget anderledes, men sammen med eleverne har vi fundet en måde at fejre deres studentereksamen på, som kommer tæt på den måde, vi normalt holder dimission.
Dimissioner afholdes klassevis for alle elever og med mulighed for at invitere ca. 3 gæster for hver student med til dimissionen.
De forskellige dimissionstidspunkter er fordelt således:
Tirsdag d. 23/6
9.00-10.00: 3b
10.30-11.30: 3c
12.00-13.00: 3d
13.30-14.30: 3f
Onsdag d. 24/6
9.00-10.00: 3k
10.30-11.30: 3x
12.00-13.00: 3y
13.30-14.30: 3z
Fredag d. 26/6
9.00-10.00: 2n
10.30-11.30: 2o
12.00-13.00: 2p
I år afholdes alle dimissionsbegivenheder i skolens auditorium og for at styre adgang og indgange, beder vi alle både studenter og gæster om at benytte ståltrappen på siden af hovedbygningen, som giver direkte adgang til auditoriet.
Da der afvikles flere dimissioner hver dag, vil vi bede om, at man tidligst ankommer ca. 15 min før dimissionen og finder en plads i auditoriet. Der skal være en tom stol mellem hver familie, og studenter sidder sammen forrest på stole sat op til dem.
Varigheden af dimissionen forventer vi er på ca. 40-50 min., og i og med der skal gøres grundigt rent efter hver dimissionsbegivenhed, vil vi bede om, at alle studenter og gæster forlader auditoriet umiddelbart efter dimissionen er afsluttet.
Vi glæder os til at fejre jer.
Venlig hilsen Holstebro Gymnasium og Hf