10.08.2020

Corona-situationen

Her kan du finde oplysninger om retningslinjer i forbindelse med Corona-situationen.

Kære elev på Holstebro Gymnasium og HF

 

Coronavirus har fortsat fat i Danmark og det er derfor vigtigt at vi hver især hjælper til med at begrænse en eventuel smittespredning. Her til skolestart har vi fået nye retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet og det er nu muligt at få en skoledag som langt hen af vejen ligner den vi kendte før Coronaen.

 

Som elev på skolen vil vi bede dig være opmærksom på følgende regler:

 

  • Håndhygiejne – vask din hænder jævnligt og som minimum efter toiletbesøg og når de er snavsede. Ved indgangen til klasselokalerne er opsat håndsprit som vi vil bede dig benytte flere gange i løbet af dagen. Husk at håndsprit kun virker når hænderne er synligt rene og tørre.
  • Afstand – Når du bevæger dig rundt på skolen så vær opmærksom på at holde afstand. Vi opfordrer til kun at færdes i de samme mindre grupper både i og uden for skoletiden
  • Mad og pauser – mad/frokost skal spises ved det faste bord i fællesområdet. Ophold i pauser skal ligeledes være ved klassens bord i fællesområdet. Vi opfordrer i øvrigt til at opholde sig mest muligt udendørs.
  • Kantinen – skolens kantine har åbent som normalt – hjælp med at holde afstand i køen.
  • Rengøring – stop smitten ved at rydde op efter dig selv og smid affald i affaldsspanden. Samtidig hjælper du skolens rengøringspersonale.

 

Ud over retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet følger skolen de retningslinjer vi modtager fra Sundhedsstyrelsen.  Følgende er gældende p.t.:

 

Får du symptomer på COVID-19 (typiske symptomer er tør hoste, feber, vejrtræknings-besvær, ondt i halsen, hovedpine og muskelsmerter) så skal

du gå hjem og gå i selviso-lation og kontakte din læge med henblik på at blive testet. Minimer kontakt med andre indtil du har resultatet af testen. Giv besked til skolen på hogym@hogym.dk eller ring på 97 41 42 22 så vi er orienteret om dit fravær og du vil blive kontaktet med henblik på muligheder for at kunne følge undervisningen uden at møde op på skolen. Når du har resultatet af testen kontaktes skolen igen – er testen negativ må du komme i skole igen med mindre der er tale om en anden smitsom sygdom.

 

Er testen positiv skal du fortsætte med selvisolation. Har du symptomer på Corona kan du ophæve selvisolationen 48 timer efter, at du er fri for symptomer. Har du ikke haft symptomer skal du selvisolere indtil 7 dage efter, at du fik taget testen.

 

Har du en nær kontakt der er testet positiv for corana skal du gå hjem og gå i selvisolation og hurtigst muligt selv blive testet. Dette gælder også selv om du ikke har symptomer. Du skal opføre dig som om, at du er smittet, indtil du har svar på testen.

 

Vær opmærksom på ovennævnte – selv om du er rask – beskyt dig selv for at beskytte andre. Hvis du er i tvivl, kan du tage en snak med din læge.

 

Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Se mere på www.sst.dk