2.c tog den 8. december på Holstebro Kunstmuseum sammen med deres tysklærer, Marianne Bentsen. Dér blev de konfronteret med Jonathan Meese og Daniel Richter, som er to af Tysklands mest kendte kunstnere. Deres billeder er vilde, udfordrende og provokerende, med stærke farver og voldsomme former. De to tyskere udstiller sammen med deres fælles ven, danskeren Tal-R, og de tre kunstnere havde brugt en dag på at male billeder sammen og opbygge en fælles udstilling i udstillingen. Peter Haarby, som er museets kunstformidler, fortalte om kunstnerne og deres samarbejde, og bagefter udvalgte eleverne de billeder, de vil beskrive og præsentere i tysktimerne.
Holstebro Gymnasium og Hf besøger ofte Holstebro Kunstmuseum med elever. I dette semester har flere billedkunsthold besøgt “The Men Who Fell From Earth”, som udstillingen hedder.
The Men Who Fell from Earth: Tal R, Jonathan Meese og Daniel Richter